Skip to the content

Sang

Sang

Er du typen, der bare ikke kan lade være med at synge, eller har du et ønske om at blive bedre til at synge og få styr på teknikken, så er sang helt sikkert noget for dig.
 
Til sang lærer du at synge. Vi arbejder med solosang, og hvis du har behov for det også med bandsang eller korsang. Du lærer at bruge krop og stemme på en hensigtsmæssig måde, og du lærer at fortolke og udtrykke musikken gennem din stemme. 

Du kan læse yderligere om sangundervisningen nedenfor. Du kan gå direkte til tilmeldingen HER.

Der undervises primært i rytmisk sang, men klassisk sang kan ønskes.
Vi anbefaler at eleverne mindst går i 5. klasse når de starter til sang.
Der undervises på alle niveauer fra begynder til talentelever.

Her kan du se en kort video, hvor sanglærer Katrina Petersen fortæller om sang:


Ved tilmelding skal du vælge mellem 20 og 25 minutters undervisning om ugen.
Umiddelbart er forskellen kun få minutter, men de 5 minutter kan faktisk gøre en stor forskel i undervisningen. Det kan f.eks. være svært at nå i dybden med de tekniske ting og få grundig instruktion i at øve derhjemme på 20 minutter. Er du nybegynder kan du også vælge instrumental undervisning på hold.
 
Vi anbefaler 20 minutters eneundervisning til:
- Børn under 9 år
- Første- og andenårselever
- Elever, som koncentrerer sig bedst i kortere tid ad gangen
- Elever, som i forvejen synger eller spiller et andet instrument, og har brug for et akkompagnements-instrument
 
Vi anbefaler 25 minutters eneundervisning til:
- Elever, som har brug for mere teoretisk og teknisk undervisning
- Viderekomne elever, som skal spille længere stykker og gå i dybden med det tekniske arbejde og musikalske udtryk
- Elever, som vil have mere ro til fordybelse
- Elever, som vil gøre hurtigere fremskridt
 
Ovenstående anbefalinger bør betragtes som vejledende, da det selvfølgelig er vigtigt, at der tages individuelle hensyn til hver elev. Kontakt eventuelt Musikskolens kontor for råd og vejledning. I få tilfælde kan vi være nødt til at tildele 20 min. i stedet for de evt. ønskede 25 min. Det skyldes, at der er en øvre grænse for antallet af undervisningstimer pr. sæson. Du kan derfor komme ud for, at have ønsket 25 min. men få tildelt 20 min.

Instrumentalundervisning på hold – for nye elever
Er du nybegynder kan du sammen med en eller flere andre elever få undervisning i et instrument eller i sang. Hver elev medbringer 15 minutter, og holdene sammensættes så der er to, tre eller fire elever på holdet, hvorved undervisningstiden bliver 30, 45 eller 60 minutter. Bliver der behov for at sammensætte holdene anderledes i løbet af sæsonen reguleres undervisningstiden i forhold til holdets deltagerantal. Ifald der ikke kan sammensættes et hold tilbydes istedet 20 minutters eneundervisning.

Du kan også gå til sangskrivning. Læs mere om sangskrivning HER

Priser og tilmelding:
Rytmisk sang:
Ønsker du 20 minutters undervisning om ugen, skal du vælge lektionstype Ene20 (kr. 4176,- for en hel sæson)
Ønsker du 25 minutters undervisning om ugen, skal du vælge lektionstype Ene25 ( kr. 5235,- for en hel sæson)

Klassisk sang: 
Ønsker du 20 minutters undervisning om ugen, skal du vælge lektionstype Ene20 (kr. 4176,- for en hel sæson)
Ønsker du 25 minutters undervisning om ugen, skal du vælge lektionstype Ene25 ( kr. 5235,- for en hel sæson)
 
Prøveperiode:
Musikskolen har ikke enkelte prøvegange, men en prøveperiode. Læs venligst om vores prøveperiode på hjemmesiden under ”det med småt”.

I sæson 2023/2024 forventer vi at der er undervisning i sang på Kulturskolerne, Gentofte Skole og Tjørnegårdsskolen. Bemærk at dette kan ændre sig. 
Hvis du ønsker at blive undervist på en bestemt skole, kan du ønske undervisningssted nedenfor. Vi kan ikke garantere at dit ønske bliver opfyldt.

Tilmeldingen kan ske HER.

Vælg ønsket hold / undervisningssted og tryk tilmeld:
Tilmeld