Skip to main content Skip to footer

Teatersommerskole uge 31 - tilmelding

DRAMASKOLENs

Teatersommerskole

i skolernes sommerferie - uge 31 på Kulturskolerne

Mandag den 31. juli til fredag den 4. august - alle dage kl. 9.30-14.30.

Sommerskolen er for alle interesserede børn mellem 1. klasse og 14 år!

Undervisere er Pernille Carlsen og Mette Ahrenkiel
 
– begge underviser til daglig på Dramaskolen

 
Sommerskolen giver et rigtig godt indblik i hele teaterprocessen samtidig med, at den udvikler alle
deltageres grundlæggende teater-færdigheder og samarbejdsevner.
 
På fem dage kommer vi igennem de helt basale elementer, der skal til for at lave teater.
 
Alle kan være med også, hvis du ikke allerede går på Dramaskolen.

  • Vi bruger os selv og hinanden til at skabe historier  – med og uden musik.
  • Vi arbejder med at gøre historier levende.
  • Vi udvikler roller og finder kostumer.
  • Vi arbejder med rummet og rekvisitter.
Hver dag giver en ny byggesten til at kunne lave teater. Og vi giver os tid til at fordybe os i de enkelte temaer. 
 
Hver morgen starter vi med at arbejde med kroppen og lege forskellige teaterlege. Her lærer eleverne nogle af teaterets grundelementer, så de har et grundlag for at kunne skabe teater sammen. 
 
Hver formiddag rummer et oplæg om dagens tema og nogle øvelser. Her underviser Penille og Mette eleverne i de helt grundlæggende forudsætninger for at skabe teater og dramatik.

Hver eftermiddag arbejder eleverne selv med scener eller en lille historie ud fra dagens tema. I denne del fungerer underviserne som igangsættere og vejledere.
 
Hver dag slutter af med, at eleverne viser dagens arbejde for hinanden.
   
Fra kl. 9.00 vil der være en underviser til stede, så der er tid til rolig ankomst. 

Kl. 9.30
starter undervisningen.

Kl. 12.00
Frokost – husk madpakke, drikkedunk og evt. lidt at spise i løbet af dagen.

Kl. 14.30
er dagen slut.
 
Max antal: 32 elever
Alder:
kommende 1. klasse -14 år
Sted: Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8, 2900, Store Sal
Pris: 830 kr.*
Tilmelding:  klik her
Senest: den 18. juni kl. 12.00
 
Vi glæder os til at se jer.
 
Mange hilsner   
 
Dramaskolen, Pernille og Mette
 
* Hvis sommerskolen ikke kan gennemføres, vil deltagergebyret blive refunderet.