Skip to main content Skip to footer

Saxofon

Saxofonen bliver brugt i mange sammenhænge: jazz, rock, pop, harmoniorkestre og klassiske ensembler. Saxofonen findes i mange størrelser: sopran, alt, tenor og barytonsaxofon.

Som begynder starter man som regel på altsaxofonen. Du skal mindst gå i 4. klasse for at begynde til saxofon. Musikskolen har undervisning på alle niveauer fra begyndere til meget øvede/talentelever.

Vi har en særlig undervisningspakke for blæsereleverne: saxofon, messing, klarinet og tværfløjte, hvor blæsersammenspil indgår som en fast del af undervisningen.
Det er altid sjovt at spille sammen med andre, og her får du rig mulighed for at bruge det du lærer i eneundervisningen. Her lærer du de andre blæserinstrumenter at kende, og du trænes i at lytte til de andre instrumenter, og samtidig holde din egen stemme.
Blæsersammenspillet har et alsidigt repertoire med både klassiske og rytmiske stykker. Blæsersammenspillet optræder ved jule og forårskoncerter o.l.
For nye saxofonelever starter blæsersammenspillet først januar.
 
Du kan også gå til saxofonsammenspil eller spille i et band. Her får du også lejlighed til at spille koncerter og lignende.
Det er muligt at leje en saxofon, så længe lager haves.

Her kan du se en video med saxofonlærer Rasmus som spiller: Rasmus

Ved tilmelding skal du vælge mellem 20 og 25 minutters undervisning om ugen. Find råd og vejledning vedrørende valg af lektionslængde HER
I få tilfælde kan vi være nødt til at tildele 20 min. i stedet for de evt. ønskede 25 min. Det skyldes, at der er en øvre grænse for antallet af undervisningstimer pr. sæson.

Priser sæson 2024/205
Nybegynder elever/ blæsersammenspil start januar 2025: 
Ene20 + nybegyndersammenspil: 20 minutters undervisning om ugen + Sammenspil fra januar (kr. 4789,- for en hel sæson)
Ene25 + nybegyndersammenspil: 25 minutters undervisning om ugen + Sammenspil fra januar (kr. 5782,- kr. for en hel sæson)
EneHold - for nye elever + sammenspil: Holdundervisning i saxofon for nye elever + sammenspil fra januar (kr. 3733,- for en hel sæson)
 
Elever som har spillet min. et år inkl. blæsersammenspil start august 2024:
Ene20 + sammenspil: 20 minutters undervisning om ugen + Sammenspil (kr. 5166,- for en hel sæson)
Ene25 + sammenspil: 25 minutters undervisning om ugen + Sammenspil (kr. 6222,- for en hel sæson)
Ene35 + sammenspil: 35 minutters undervisning om ugen + sammenspil (kr. 8331,- for en hel sæson) - - skal søges særskilt
 
Elever som kun ønsker at spille saxofon
EneHold - for nye elever: Holdundervisning i saxofon for nye elever (kr. 3165,- for en hel sæson)
Ene20: 20 minutters undervisning om ugen (kr. 4221,- for en hel sæson)
Ene25: 25 minutters undervisning om ugen (kr. 5277,- for en hel sæson)
Ene35: 35 minutters undervisning om ugen ( kr. 7386,- for en hel sæson) - skal søges særskilt

Tid og sted
Der er saxofonundervisning på Kulturskolerne. Du får endelig besked om tid og sted primo juli måned.
 
Instrument: Musikskolen udlejer saxofoner så længe lager haves. Ønsker du at leje et instrument, skal du kontakte Musikskolen på musikskolen@gentofte.dk
 
Prøveperiode:
Musikskolen har ikke enkelte prøvegange, men en prøveperiode. Læs venligst om vores prøveperiode på hjemmesiden under ”det med småt”.

Lærere

  • Rasmus Kjærsgaard