Skip to main content Skip to footer

Bumblebeezz (3. - 5. klasse)

Bumblebeezz er Musikskolens kor for 3. - 5. klasse. Du behøver ikke at have sunget i kor før for at synge i Bumblebeezz. Det vigtigste er, at du kan lide at synge. I Bumblebeezz synger vi gode og sjove rytmiske sange. Vi synger både danske sange, kendte børnesange, danske og engelske popmelodier, gospel sange og sange fra fjernere egne og på fremmede sprog. Vi synger enstemmigt og flerstemmigt og vi træner øret med rytmer og intervaller/klange. I Bumblebeezz lærer vi også om opvarmning af stemmen og hvordan man bruger krop og stemme på en god måde.

Det er rigtig sjovt at synge i Bumblebeezz, og vi forventer at eleverne i Bumblebeezz møder hver gang. Vi optræder flere gange i løbet af sæsonen bl.a. til julekoncert med Musikskolen på Rådhuset, på Kulturskolerne m.v. Det er altid festligt at optræde med Bumblebeezz og vi forventer at alle børn deltager. Musikskolen holder StoreKor dag hver efterår og hvert forår, sammen med Musikskolens andre kor.
StoreKor dag er en super god og lærerig dag, fuld af sang.  


I sæson 2024/2025 forventer vi at undervisningen ligger:
Bumblebeezz på Kulturskolerne: Onsdag kl. 15.15 - 16.15 på Kulturskolerne. 
Bumblebeezz på Dyssegårdsskolen: Fredag kl. 14.45 - 15.45 på Dyssegårdsskolen.

Bemærk dog, at dag og tidspunkt kan ændres. I får endelig besked om tid og sted primo juli måned.

Priser sæson 2024 / 2025
Pris: kr. 2136,- fordelt på 3 rater á kr. 712,-
Pris hvis eleven også går til eneundervisning: kr. 1437,- fordelt på 3 rater á kr. 479,-

Prøveperiode:
Musikskolen har ikke enkelte prøvegange, men en prøveperiode. Læs venligst om vores prøveperiode på hjemmesiden under ”det med småt”.

Lærere

  • Anja Marie Hansen
  • Karoline Spaulding
  • Katrina Petersen