Skip to main content Skip to footer

Babyrytmik: For fædre på barsel. Start onsdag den 20. marts kl. 11.30 - 12.45

Tidspunkt
Babyrytmik for fædre på barsel foregår onsdag kl. 11.30 - 12.45 på Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8 i Hellerup.

Dette hold er for fædre på barsel, som ønsker en sjov, musikalsk og hyggelig oplevelse med sin baby (8. - 12. mdr).  Vi er ca. 10 spædbørn med én forælder hver. 

Alder på baby: Ca. 8 - 12 mdr.

Lærer: Thomas Carlsen
Thomas har mange års erfaring som musikunderviser, og er kendt for sin legende og skabende tilgang til musikundervisning. Han er uddannet sanger og percussionist fra Rytmisk Musikkonservatoriet. Thomas underviser også i Musik, leg og bevægelse og Spirerock i Musikskolen, og så synger og spiller han med diverse bands.

Babyrytmik for fædre
Sammen med Thomas synger, leger og bevæger i jer og får inspiration til hvordan babys sanser kan stimuleres og udvikles. 
Udgangspunktet er samspillet mellem baby og far. Babyrytmik er også en appetitvækker, hvor I lærer forskellige sansestimulerende og musikalske lege og sange, som I kan fortsætte med derhjemme.

Forløb
Først leger vi ca. 45 minutter. Vi skal synge, lege, massere, tumle, lytte og bevæge os. Herefter holder vi ca. 15 minutters pause, pusles osv. og hvor der vil være mulighed for at tale om stort og småt. Musikskolen sørger for te, kaffe, koldt vand, frugt og lidt sødt. Til sidst sluttes der af med et par stille sange på flyglet.

Det kræver ikke et særligt talent at lave musik og rytmik med sit barn - kun lyst.
I undervisningen tages der højde for børnenes udvikling, både i valg af sange og instrumenter.
I undervisningen tages der også højde for forældrenes musikalske forudsætninger og det kræver ikke et særligt talent at lave musik og rytmik med sit barn - kun lyst. Det lille barn elsker lyden/ klangen af sin mors eller fars stemme, som det forbinder med nærhed og tryghed. Derfor er det fuldstændig underordnet, hvor godt eller dårligt man som forældre synger.

Der er ingen tilmeldingsfrist for disse hold, men vær opmærksom på at holdene hurtigt fyldes op. Tilmeldte bliver optaget i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne.

Pris: kr. 328,- inkl. medlemskontingent for 8 gange.