Skip to main content Skip to footer

Nye Babyhold start medio januar 2020

Der er stadig ledige pladser på vores babyrytmik hold C med start:
Torsdag den 16. januar  kl. 10.00 - 11.15 på Kulturskolerne, Duntszfelts Allé 8. I alt 8 ganges undervisning

Pris: kr. 300,- inkl. medlemskontingent for.

Hvad er Babyrytmik
Babyrytmik er først og fremmest en dejlig hyggestund med glæde, nærvær og gode oplevelser for baby og forældre. Udgangspunktet er samspillet mellem baby og mor eller far. Babyrytmik er også en appetitvækker, hvor mor eller far lærer forskellige lege og sange, som de kan fortsætte med derhjemme.

Alle børn har en medfødt evne til at udtrykke sig musikalsk. Styrkes denne evne tidligt, vil barnet hurtigere tilegne sig et musikalsk sprog. Sang, dans, bevægelse, berøring, massage, tørklæder, rasleæg, badebolde, sæbebobler, variationer (hurtig, langsomt, blødt, hårdt, vildt, stille) mv. er samtidig gode kilder til at stimulere babyernes sanser, og skabe nærvær mellem baby og voksen.

Først leger vi ca. 45 minutter. Vi skal synge, lege, massere, tumle, lytte og danse. De fleste af legene og sangene, vil vi synge hver gang så der er god mulighed for at lære dem at kende, andre skiftes løbende ud. Herefter holder vi ca. 15 minutters pause, hvor der kan ammes, pusles osv. og hvor der vil være mulighed for at tale om stort og småt. Musikskolen sørger for te, kaffe, koldt vand, frugt og lidt sødt. Til sidst sluttes der af med et par stille sange på flyglet.