Skip to the content

Strikkeakademiet

Strikning er den vildeste hobby – du kan tage det med overalt! Du bliver så glad og stolt over det, du laver. 

Vil du gerne lære at strikke? Det er nemt alle kan lære det! Du skal bare kunne én maske, så kan du lave mange ting. Strikning er en leg med garner og farver. Når du strikker slapper du af samtidig med, at du laver noget til dig selv eller andre og du slipper for stress over lektier eller sociale medier. Strikning udvikler også din kreativitet og fantasi, styrker din koncentration og hukommelse - og så er det bæredygtigt. 

Strikkeakademiet er et nyt kreativt tilbud for dig, der er mellem 9 og 25 år, som kan lide at lave noget med dine hænder. Du får tilbudt konkrete mindre strikkeopgaver, hvor du kan lære grundteknikker eller du kommer med det, du gerne vil strikke. Du bliver hjulpet igennem udfordringerne hele vejen. Du strikker med andre strikkeglade, og fællesskabet giver inspiration, sideoplæring og hyggelige snakke.

Strikkeakademiet er for børn og unge, der bor i eller har tilknytning til Gentofte.

Undervisningen foregår på Kulturskolerne.

Ungestrik
Begynderstrik fra 13 år

Vil du gerne lære at strikke? Eller er du gået i stå i et projekt?
Kom med det du gerne vil strikke - projekt, garn, pinde – i strikkecafeen lærer du hvordan, og du bliver hjulpet igennem dit strikkeprojekt.

Har du ikke et projekt, så har vi!

Vi strikker pandebånd, håndledsvarmere, halsedisser, huer, sokker og vanter, strik til din sweatshirt. Vi strikker bæredygtigt og strikker ”upcykling” på store pinde. Medbring en sportstrøje eller en cowboyjakke fra din lokale genbrugsbutik og vi fornyer den med nye ærmer eller en lækker ny ryg med lækre twistede materialer som mohair, lidt sølvtråd og matchende farver.
Du får mulighed for at lære grundteknikker, flerfarvestrik, det snedige trick: magic loop, når du skal strikke rundt, strikke med mange slags garner, tykke og tynde pinde, og du kan brodere på dit strik.

Vi inspirerer og hjælper hinanden.

Medbring dit eget projekt eller vær med på vores startprojekt et pandebånd : Rundpind nr . 5 og et nøgle garn (50g) i en skøn farve. Løbelængde ca 400 meter/ 100g.

Dag/tid: Mandag kl. 18.30-20.30

Sted: Kulturskolerne 

Pris: 1990 kr. i to rater af 995 kr. 

Der undervises følgende datoer:

2020 14/9, 21/9, 28/9, 5/10, 19/10, 26/10, 2/11, 9/11, 16/11 og 23/11

2021 11/1, 18/1, 25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 1/3, 8/3, 15/3 og 22/3

Tag din voksne i hånden og kom til strikkecafe!
Et barn fra 4 kl. og opefter og en voksen. 

Er du klar over, at man kan strikke på mange måder: Med ispinde, fingre, cykeleger og tykke pinde, tynde pinde og rundpinde! Du kan også strikke med mange slags garner: Med uldgarn, bomuldsgarn, ledninger, cykelslanger og plastikposer!

Vi starter med garn og pinde. Tykke pinde!

Vi kan strikke bolde, cover til iphone, kopholder så man ikke brænder fingrene, dyr, dukker og dukketøj, små huse, julekugler og påskehøns, huer, halsedisser, pandebånd. Måske har du også en ide?

Der tilbydes opgaver, som I kan strikke sammen. I lærer de grundlæggende strikketeknikker: At strikke ret og vrang, slå op og lukke af, indtagning og udtagning.

Medbring et sæt pinde nr 5 og et nøgle garn f. eks Peruvian Highland Wool fra Filcolana pr. person, gerne to forskellige farver eller allerbedst medbring en pose garnrester i forskellige farver og tykkelser. Vi starter med at strikke en bold.


Dag/tid: Mandag kl. 15.30-17.30

Sted: Kulturskolerne

Pris: 3090 kr. i to rater af 1545 kr.  - for et barn med en voksen

Der undervises følgende datoer:

2020 14/9, 21/9, 28/9, 5/10, 19/10, 26/10, 2/11, 9/11, 16/11 og 23/11

2021 11/1, 18/1, 25/1, 1/2, 8/2, 22/2, 1/3, 8/3, 15/3 og 22/3

Underviser

Anne-Grete Lænkholm

Jeg er vild med at strikke og hækle. Det giver for mig et spillerum for leg med farver og mønstre. Jeg vil så gerne dele denne passion og kulturarv med jer.

Jeg har strikket, hæklet og broderet, siden jeg var 6 år.

Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole og levede af det, til jeg blev 40 år. Så skiftede jeg til lærerjobbet. Jeg underviste på Skovshoved Skole i bl.a. i billedkunst og håndarbejde som et cross-over fag. Jeg vendte det hele på hovedet, og malede det, der blev syet og syede i papir. Jeg skabte Drama- og Billedskolen for Gentofte kommunes børn og unge og udviklede undervisningstilbuddet ”Kulturpakker ” for kommunen til skoler og daginstitutioner.

Jeg har altid selv tegnet og malet og eksperimenterer stadig med diverse udtryksformer. Jeg har udstillet værker i København, Odense og Kolding indenfor de sidste par år.

Jeg står bag ideen og designet til julekalendervanterne i Danmark https://garnvaerk.dk/artikler/
Jeg har senest lavet 3 Kits med vanter for Garnværk. I gaveæsken er der mønster og garn til en voksen vante og en barnevante.

Jeg bliver inspireret af gamle strikkemønstre, naturen og kunsten eller en fortælling og kan lide at sætte dem ind i nye sammenhænge.

I kan se mit strik på Instagram @annegstrik