Forfatterskolen sæson 2026/2027
Vi optager ikke flere elever på holdet her i foråret 2026.
Du kan fra mandag den 20. april tilmelde dig vores forfatterhold for 5.-9. kl.
Velkommen til Gentofte Forfatterskole
Du får nye venner, og du bliver mere modig. Måske har du svært ved at tale foran andre i skolen? Måske har du det lige omvendt? Du elsker at være på og er fuld af fantasi? Vi har plads til dig, der er fuld af gåpåmod og dig, der synes, det er svært - du skal bare elske at have det sjovt og møde nye mennesker.
På vores Forfatterskole giver vi børn og unge mellem 8 og 15 år mulighed for at udfolde deres fantasi, udvikle deres evne til at udtrykke sig og lære at arbejde sammen. Her er der plads til leg, udfordringer og personlig vækst i et trygt og inspirerende miljø.
Gentofte Forfatterskole er for børn og unge fra 5.- 9. kl. bosiddende i Gentofte Kommune.
Al undervisning foregår på Kulturskolerne på Duntzfelts Allé 8 i Hellerup
Nedenfor kan du finde lige det kreative skrivetilbud, der taler til dig!
Vi håber, at du finder netop det tilbud, du er på udkig efter, ellers ring til Kulturskolernes kontor på tlf. 39985080, eller skriv til os på: Teater-Billed-Forfatterskolen@gentofte.dk, og så hjælper vi med at finde det tilbud, der passer lige til dig, hvis du gerne vil gå på Forfatterskolen.
Velkommen til Gentofte Forfatterskole
Kan du lide at finde på historier? Elsker du at skrive – eller vil du bare gerne blive bedre til det?
På Forfatterskolen arbejder vi med dine egne idéer. Her handler det ikke om at skrive "rigtigt", men om at finde din egen stemme og blive modig med sproget. Du behøver ikke at være ekspert eller have skrevet en masse før. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din fantasi, være nysgerrig og prøve kræfter med at fortælle dine egne historier.
Undervisningen foregår på små hold på Kulturskolerne, hvor der er plads til både fælles øvelser og tid til dig og dine tekster. Du får idéer til at gøre dine historier levende – og vi undersøger sammen, hvordan ord egentlig virker, og hvad de kan bruges til.
Forfatterskolen er for dig, der vil udfordres, blive bedre til at skrive, vokse som forfatter og dykke ned i alt det, sproget kan. Du skal gå i 5.- 9. klasse, og du skal bo i Gentofte Kommune, for at være med.
Hold for 5.-9. klasse
Underviser: Casper Grundtvig
Start: forventet start september 2026
Dag: forventet torsdag
Kl.: 2 timer i tidsrummet kl. 15-19
Sted: Kulturskolerne
I alt 25 undervisningsgange.
Pris: 3750 kr. i 2 rater á 1875 kr.
Her kan du lære mere om holdet og tilmelde dig fra den 20. april