KAMÆLEONKONCERTER 2011/2012 - for børn fra 5 - 9 år og de voksne
Hent program her :
Tag din voksne i hånden og gå til koncert.
efterår 2011
Søndag den 25. september kl. 15 Shasshank & Shirisha http://www.shashank.org/
Søndag den 27. november kl. 12 Thomas Sandberg http://www.thomassandberg.dk/
forår 2012
Søndag den 29. januar kl. 15 Body Rythm Factory www.myspace.com/bodyrhythmfactory
Søndag den 26. februar kl. 15 Jacob Nielsen http://www.jacobnielsen.dk/
Alle koncerter foregår på Kulturskolerne Duntzfelts Allé 8, 2900 Hellerup.
Alle koncerter varer ca. 45 min.
Vi anbefaler, at man ikke medtager børn under 5 år.
En koncertbillet koster 50 kr. pr. person. Køb billetter på http://www.booking.gentofte.dk/
Har du spørgsmål, kan du henvende dig til Kulturskolerne på 39985080 eller kulturskolerne@gentofte.dk
Koncerterne er arrangeret i et samarbejde med LMS og Kulturskolerne
God fornøjelse!
En indisk Kamæleon
![]() |
Sæsonens første Kamæleon Koncert for Gentofte Kommunes fem- til otteårige byder på et ekstraordinært møde med en verdensberømt, indisk trio.
Når familiekoncertsæsonen starter op i Kulturskolerne den 25. september 2011 bliver det med en fløjtenist, en trommeslager og en danser, der har rejst knap 9000 kilometer for at glæde Gentoftes fem- til niårige og deres forældre.
Helt fra Indiens varme kommer ægteparret Shashank Subramanyam og Shirisha Shashank samt trommeslageren Parupalli Phalgun, der sammen vil give byens familier en enestående chance for at møde den indiske kultur helt tæt på.
Inderne tror på, at instrumenter har en sjæl, og respekten for musikken er stor - så stor at musikerne spiller barfodede og aldrig kunne finde på at sætte sig på sine instrumentkasser. Det er én side af den fremmedartede kultur, der vil møde publikum til Kamæleon Koncerten, men først og fremmest er det de anderledes tonearter, farverige klædedragter, glimtende smykker og danse med fodarbejde, håndbevægelser og mimik, der vil forundre og åbne både øjne og øre for en helt ny verden.
Gruppens leder, Shashank Subramanyam, begyndte som 6-årig at spille på sin fars fløjte og snart blev betegnelsen vidunderbarn taget i brug. I dag regnes han blandt verdens dygtigste bambusfløjtenister og ledsaget af den indiske tromme, mridangam, og af traditionel indisk dans, vil han i en lille time forvandle Kulturskolerne til en lille bid af Indien.
Koncerten er årets første Kamæleon Koncert i Gentofte, der i år lægger lokaler til fire af slagsen - Shashank og Shirisha 25. september, multikunstneren Thomas Sandberg den 27. november, rytmekongerne Bode Rhythm Factory, der spiller 2012 i gang med en koncert den 29. januar og sidst den filmtossede pianist Jacob Nielsen den 26. februar.
Kamæleon Koncerter er et landsdækkende fænomen, som findes i 20 danske kommuner og bliver arrangeret i samarbejde med LMS - Levende Musik i Skolen, der også står bag de professionelle skolekoncerter, Gentoftes børn og unge hvert år nyder godt af.
Mere
Koncerten med Shashank og Shirisha afholdes den 25. september kl. 15 i Kulturskolerne, Duntzfelts Allé 8, Hellerup.
Billetinformation, booking og den samlede liste over årets Kamæleon Koncerter i Gentofte Kommune findes på: http://www.kulturskolerne.dk/forside/kamaeleonkoncerter
Vil du vide mere om familiekoncerter i Gentofte Kommune, kontakt da Anne-Grete Lænkholm - annl@Gentofte.dk eller 39 98 50 83 / 29 26 54 22.
Vil du vide mere om LMS og Kamæleon Koncerter generelt kontakt da Gitte Abildtrup Møller - lms@lms.dk eller 86 19 45 70 / 28 93 15 25.
