På Dramaskolen kan du gå til forskellige former for teater. Det kræver ingen forudsætninger, blot du har lyst til at lave teater. Du bliver sammen med andre undervist i teatrets grundprincipper gennem dramatik, dans og bevægelse, improvisation, sminke og stemmetræning. Hvert hold afslutter med at spille en teaterforestilling. For fortstætterne arbejdes der mere bevidstgørende med en egentlig skuespiltræning alt efter den enkeltes udviklingstrin.
Vi har gode faciliteter, en teatersal med scene og en dansesal.
Teatertroldene beg./fort. 2.-4. kl., Teaterspirene beg./fort. 3.-4. kl., Teaterknopperne beg./fort. 5.-6. kl, Teaterskuddene beg./fort. 7.-9. kl.:
Det kræver ingen forudsætninger blot du har lyst til at lave teater. Der skal spilles teater. Her dramatiseres, leges forskellige teaterlege og du skal klædes ud. Der kan indgå sang i den afsluttende forestilling.
Teaterrødderne fortsættere 5.-6. kl., Teaterstjernerne fortsættere 5.-7. kl., Teatertossernr fortsættere 6.-9. kl.:
Det er fortsat lysten, der er forudsætningen, og der arbejdes mere bevidstgørende med en egentlig skuespiltræning alt efter den enkeltes udviklingstrin.
Skuespillerlinien:
Skuespillerlinien er for elever fra 8. klasse og op. Eleverne indstilles til optagelse fra deres dramalærer.
Vi fortsætter den dramatiske grundtræning, der er forudsætningen for alt skuespillerarbejde. Det foregår via øvelser, der skærper sanser, nærvær, oplevelsesevne, kropsbevidsthed og samarbejdsevne.
Udover improvisationsteknik vil du lære at dykke ned i en tekst, tolke og forstå den og finde vej til at formidle den. Det kan være både en monolog og en dialog. Du vil lære om egne signaler og kunsten at formidle dig selv og blive mere fortrolig med både stemme og krop. lære at formidle en sang med dit eget personlige udtryk.
Sæsonen afsluttes med et teaterprojekt.
Krop, dans , stunt og fysiodramatik :
Arbejdet med kroppen er vigtigt for skuespillere.
Undervisningen lægges ind som kursusforløb for fortsættere.
