Gentoftenatten 2010
Tag med på tidsrejse tilbage til barokken op oplev 1700 - tallet med alle sanser. Aftenen byder på musik, dans, billeder og mad fra perioden. Elever fra Gentofte Musikskole og Dramaskolen i Gentofte optræder med musik og dans i tidens dragter. Instruktør i historisk dans Jørgen Schou Pedersen har instrueret børnene og fortæller publikum om dansen og barokkens "etikette". Billedskolens elever udstiller fortolkninger af barokkens billedkunst. Smagoplevelsen leveres af madhistoriker Bi Skaarup, som serverer smagsprøver fra barokkøkkenet og fortæller om maden.
Entré kr. 75,-